Akut tandskade

Hvad skal du gøre?

Hvis du har optræk til tandpine og smerter eller opdager hævelser i din mund, eller har du slået en tand løs, bør du kontakte os.

Indenfor klinikkens åbningstid kan du kontakte os og få en tid til behandling.

Uden for vores åbningstid henviser vi til tandlægevagten.

Tandlægevagten

Tandlægevagten har tlf. 70 20 02 55

Det er ikke gratis at blive behandlet ved tandlægevagten.

Hvad er en akut tandskade?

Har du pludselig fået ondt i en tand uden at vide hvorfor, kan det betegnes som en akut tandskade.

Typiske akutte tandskader kan blandt andet opstå på baggrund af slag, hul i tanden, paradentose, fremvoksende visdomstænder eller en ny fyldning. I disse tilfælde kan nerven blive irriteret, eller der kan opstå betændelse omkring tandens rodspis. Begge dele kan medføre tandpine.